Annonce: siden indeholder annoncelinks. Din pris er den samme.

Sensorer og sikkerhed

Hindringssensorer på droner forklaret

Sensorer rundt om dronen kan se en væg eller en gren og få dronen til at stoppe eller flyve udenom. Her er, hvordan det virker, hvad det ikke kan, og fire droner, der har sensorer.

Fire droner fra to danske butikker · sensorer som butikken oplyser dem

Se de fire droner

Hvad er hindringssensorer?

Hindringssensorer er små kameraer eller andre følere, der sidder på dronen og kigger efter ting i vejen. Når sensorerne ser en væg, et træ eller en person, kan dronen enten stoppe op, bremse eller flyve udenom. Det er den samme tanke som parkeringssensorer i en bil, bare i alle retninger.

Hvor mange sensorer, en drone har, og hvilken vej de kigger, varierer meget. Nogle har kun sensorer foran. Andre har dem foran og bagved, og de bedste har dem hele vejen rundt. Det betyder noget, for en sensor, der kun kigger fremad, hjælper ikke, når dronen bakker. DJI Neo 2 og DJI Lito X1 på siden har sensorer hele vejen rundt, og DJI Lito 1 registrerer forhindringer hele vejen rundt, oplyser butikkerne. JJRC X28 Pro har en forhindringssensor.

Sådan virker de

Der findes to hovedtyper, og mange droner bruger dem begge dele.

Kameraer, der ser i 3D

Ligesom dine to øjne giver dybde, kan to små kameraer ved siden af hinanden regne afstanden ud. Dronen sammenligner de to billeder og ved, hvor langt der er til en væg. Det virker godt i dagslys og på ting med mønstre eller kanter, og dårligere på ensfarvede overflader og i mørke.

Infrarøde og andre følere

Nogle droner sender et usynligt lys ud og måler, hvor lang tid det tager at komme tilbage. Den slags følere kan virke under dronen, hvor de hjælper den med at lande, eller foran, hvor de måler afstand. De klarer sig bedre i dårligt lys, men har kortere rækkevidde.

Hvilken teknik dronen bruger, står sjældent på butikkens side. Det vigtige at vide er, hvilke retninger sensorerne dækker, og hvad producenten selv skriver om begrænsningerne.

To måder, dronen reagerer på

Når sensorerne ser noget, kan dronen reagere på to måder. Den første er at bremse. Dronen stopper, før den rammer forhindringen, og bliver hængende, til du selv styrer væk. Det er den sikreste tilstand for en nybegynder, og den er ofte slået til som standard.

Den anden er at flyve udenom. Dronen finder selv en vej udenom forhindringen, mens du fortsætter med at styre i samme retning. Den er praktisk, når du filmer en bevægelse og ikke vil afbryde. Men den kræver, at der er plads, og at sensorerne ser godt. Er du i tvivl, så brug bremsetilstanden.

Hvad sensorerne ikke kan

Sensorer er en stor hjælp, men de er ikke ufejlbarlige. Her er de situationer, hvor du ikke må regne med dem.

  • Tynde ting. Grene, ledninger og tynde stænger er svære for sensorerne at se. Mange ulykker sker med nøjagtig den slags.
  • Mørke. De fleste sensorer bruger lys. I skumring og om natten bliver de dårligere eller virker slet ikke.
  • Skinnende og gennemsigtige ting. Glas, vand og spejlende overflader forvirrer sensorerne. Fly ikke tæt på vinduer og lav ikke hurtige flyvninger lavt over vand og sne.
  • Hastighed. Flyver du hurtigt, har dronen kort tid til at reagere. Sensorerne har en rækkevidde og en grænse for, hvor hurtigt dronen kan bremse.
  • Bagud og til siderne. Har dronen kun sensorer foran, er den blind de andre steder.

Derfor gælder reglen: sensorer er en hjælp, ikke en erstatning for at kigge selv. Du skal stadig kunne se dronen, og du skal stadig tage ansvar for flyvningen. Det står i reglerne for droner i Danmark.

Hvem har mest brug for sensorer?

Sensorer giver mest værdi, når du er ny, når du filmer, og når du flyver tæt på ting. En nybegynder, der endnu ikke har fået fornemmelsen for afstande, kan drage fordel af sensorerne som sikkerhedsnet. Og dem, der filmer en person eller en genstand, kan koncentrere sig om billedet i stedet for at holde øje med træer.

Droner, der følger dig, har næsten altid brug for sensorer. Hvis dronen flyver af sig selv, skal den selv holde øje med, hvad der er i vejen. Det er derfor, at DJI Neo 2 og DJI Lito 1 har sensorer hele vejen rundt. Læs mere i guiden om droner uden controller.

Har du fløjet i mange år og kender dronens størrelse, kan du godt klare dig uden. Mange erfarne piloter slår sensorerne fra, når de skal flyve tæt på en genstand, fordi sensorerne kan bremse dronen, uden at piloten ønsker det.

Sensorer i vejr og terræn

Vejret påvirker sensorerne mere, end de fleste tror. Regn, tåge og sne kan bruges som falske forhindringer, fordi sensorerne ser dråberne eller fnuggene som ting i vejen. Så stopper dronen uden grund, eller den ser ikke den væg, der ligger bagved. Lavt solskin, der skinner direkte ind i linserne, kan blinde et kamera på samme måde, som det blænder dig, når du kører i bil mod solen.

Terrænet betyder også noget. En græsmark med ens overflade giver få mønstre, som sensorerne kan bruge. En skov med mange små grene giver for mange. Bedst fungerer sensorerne mod store, klare flader som bygninger, mure og træstammer. Flyver du over vand, kan sensorerne under dronen blive forvirrede af refleksionerne, og dronen kan have svært ved at holde højden.

Lær derfor dronens begrænsninger at kende, og flyv i stedet roligt og med god afstand, når forholdene er svære. Læs mere om, hvad vejret gør ved dronen, i guiden om at flyve i blæst, regn og kulde.

Sensorer og vægt

Sensorer vejer noget, og de kræver strøm. Det er en af grundene til, at de mindste og billigste droner ikke har dem. At få sensorer hele vejen rundt ind i en drone under 249 gram er en bedrift, og det kan ses på prisen. DJI Lito X1 vejer under 249 gram og har sensorer hele vejen rundt, og så er den til gengæld dyrere end en simpel drone.

Husk, at sensorer ikke ændrer på klassen. En drone på under 250 gram har samme regler, om den har sensorer eller ej. Men har den kamera, skal du som altid registrere dig som operatør.

Sådan tester du sensorerne sikkert

Prøv sensorerne, før du er afhængig af dem. Find et åbent sted med en tydelig væg eller en stor genstand, og flyv langsomt mod den med en makker, der kan gribe ind. Se, hvor langt fra væggen dronen stopper. Prøv derefter fra siden og bagfra, hvis dronen har sensorer der. Gentag med en tyndere genstand, fx en høj pind, og se, om dronen opdager den.

Resultatet fortæller dig, hvor langt du kan stole på sensorerne. Mange bliver overraskede over, hvor meget de ikke kan se. Husk også at rense sensorerne, hvis de er snavsede. Støv, fingeraftryk og vanddråber på linserne gør dem blinde. Se mere i guiden om rengøring og vedligehold af drone.

Gode vaner med sensorer

Slå ikke sensorerne fra uden grund, og lad være med at flyve tæt på forhindringer, bare fordi dronen kan bremse. Sensorerne er et sikkerhedsnet, ikke en køreplan. Opdater dronens software, når producenten udsender nye versioner, for de forbedrer ofte, hvordan dronen opfatter omgivelserne.

Hvad skal du kigge efter?

Når du læser en produktside, så kig efter disse ting:

  • Hvilke retninger sensorerne dækker: foran, bagved, til siderne, over og under.
  • Om producenten oplyser nogen begrænsninger, fx mørke eller tynde ting.
  • Om sensorerne kan slås til og fra.
  • Om dronen kan flyve udenom eller kun bremse.

Resten handler om, hvad dronen skal bruges til. Se mere under droner til hobby, foto og film. Hvordan du sætter sensorerne rigtigt i appen, står i guiden om sikkerhedsindstillinger.

Spørgsmål og svar

Alle guider
Kan sensorerne redde dronen hver gang?

Nej. De virker dårligst på tynde ting, i mørke og over vand, og de kan ikke altid nå at bremse ved høj fart. Du skal stadig selv holde øje.

Virker sensorerne i mørke?

De fleste kameraer bruger lys og bliver dårligere i skumring og mørke. Læs producentens oplysninger om, hvornår sensorerne virker.

Skal jeg bruge sensorer som nybegynder?

De er en stor hjælp, men ikke et krav. De giver et sikkerhedsnet, mens du lærer, hvordan dronen opfører sig.

Kan jeg slå sensorerne fra?

Mange droner lader dig vælge, om dronen skal bremse, flyve udenom eller ikke reagere. Se i appen.